Hvad bestemmer vores seksualitet?

Anmeldelse i Katolsk Orientering

Af John-Erik Stig Hansen

Køn og seksualitet er sammen med ligestilling blevet nøglebegreber i den nutidige opfattelse af normer og værdier. Hvor køn forstås som et biologisk fænomen knyttet til kromosomer, gener og forplantningsorganer, så er det efterhånden blevet relativt almindeligt at opfatte seksualitet som en mere flydende, kønslig identitet knyttet til kulturelle forhold snarere end til det biologiske køn. På engelsk svarer denne definition af seksualitet til begrebet ”gender”, der ligefrem er blevet til en ideologi med en vis tilslutning blandt yngre generationer. Det er derfor blevet tiltagende vigtigt at afgøre, om køn, seksualitet og seksuel orientering faktisk er noget man er født med, eller om det alternativt er noget, der bestemmes af en selv eller ens miljø under opvæksten. Dernæst er det af betydelig interesse at få opklaret, hvorfor der i nogle tilfælde kan være et misforhold mellem biologisk køn og seksuel orientering, altså hvorfor der findes homoseksualitet og trans-seksualitet.

Videnskabelige undersøgelser af disse spørgsmål er mange men ofte af vekslende kvalitet og præget af vanskeligheder både mht. metode, omfang og uvildighed. Derfor er det også vanskeligt at fremkomme med helt entydige konklusioner på alle spørgsmål. Den bedste samlede fremstilling udkom i 2016, hvor to højt ansete ældre professorer i henholdsvis psykiatri og statistik fra Johns Hopkins University School of Medicine gennemgik flere hundrede rapporter og videnskabelige undersøgelser[1]. Ud fra bl.a. tvillingestudier kunne de konkludere, at seksuel orientering (dvs. den lyst-motiverede retning af seksuel aktivitet) langt overvejende følger det biologiske køn og altså er heteroseksuel. Det var dog klart at en homo- eller biseksuel orientering er relativt høj blandt unge (12%) men falder så efterhånden som de vokser op til ca. 2-3%. Svarende hertil er homoseksualitet kun i mindre – om end dog i nogen – grad påvirket af genetisk baggrund. Bortset fra enkelte meget sjældne, medfødte sygdomme påvirker hormoner i fostertilstanden derimod ikke den seksuelle orientering. Omvendt synes belastede opvækstvilkår og især seksuelle overgreb på drenge at medføre en højere hyppighed af homoseksualitet blandt mænd. De to professorer konkluderer, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for, at ikke-heteroseksuel orientering er biologisk bestemt, omend der kan være en vis genetisk disposition, der øger sandsynligheden for homoseksualitet.

Misforhold mellem køn (biologi) og seksualitet (oplevelse) medfører en højere risiko for sindslidelser f.eks. depressioner. Blandt ikke-heteroseksuelle er selvmordsraten 2-5 gange højere end i den heteroseksuelle befolkning og helt op til ti gange højere for trans-seksuelle. De to professorer fandt, at sociale belastninger såsom udstødelse eller diskrimination kan forklare noget af denne overhyppighed. Særligt hvad angår trans-seksualitet fremhævede professorerne, at dette ikke er en medfødt tilstand og altså ikke har en biologisk årsag, og at flertallet af unge med transseksuel identitet formentlig udvikler normal heteroseksuel identitet som voksne. De advarer derfor mod tidlige kønsskifteoperationer, som både medfører fysiske risici, og som ikke viser positive langtidsresultater. Tværtimod finder flere undersøgelser, at selvmordsraten blandt trans-seksuelle stiger markant efter en kønsskifteoperation.

Det samlede indtryk, man får efter læsning af professorernes 143 sider lange oversigtsrapport, er, at menneskets seksualitet er påvirkeligt af det samfund og den familie, man vokser op i, og at seksualitet og seksuel orientering formes som barn og ung. I det omfang fortællingen om en flydende seksualitet promoveres, således som det til dels sker i de vestlige lande i dag, i samme omfang vil ikke-heteroseksuel identitet formentlig blive hyppigere. Lignende forsøg på løsrivelse fra vores biologiske ramme sker i forhold til f.eks. udseende, sygdom og død, som vi også har vanskeligt ved at underkaste os som grundvilkår i vores tilværelse. Når dette er problematisk, så er det fordi disse grundvilkår giver os mulighed for at opnå særlige, eksistentielle indsigter gennem oplevelse af forskellige aspekter ved Guds skaberværk. Menneskets to køn, og det nødvendige samarbejde for at danne nye generationer, sikrer at kærlighed og komplementaritet bliver en næsten uomgængelig erfaring for de fleste mennesker. For at dette skal lykkes er det vigtigt, at både mand og kvinde er trygge i deres forskellige kønsidentitet, hvilket også pave Frans tidligere har understreget.

 

[1] Sexuality and gender. Mayer L.S. & McHugh P.R. The New Atlantis 2016; 50.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *