Konferencen i Vatikanet 21-24/2 2019 afspejlede den katolske kirkes globale virksomhed. Der var stor forskel på, hvordan kirkelederne (primært formændene for de regionale bispekonferencer) så på klerikale sexovergreb på mindreårige. I visse områder, f.eks. Afrika, var det en udbredt opfattelse blandt biskopperne, at man stort set ikke havde noget problem, og at præsters sexovergreb på mindreårige var forbeholdt en Vesteuropæisk/Amerikansk modernitet præget af moralsk forfald. Det blev dog modsagt af andre biskopper og ordenssøstre, som snarere mente, at der i virkeligheden skjulte sig et stort og ind til nu fortiet og hemmeligholdt problem i flere udviklingslande.
Analysen af årsagerne til de massive sexovergreb på børn og unge var også meget forskellig. Nogle fandt, at det nok skyldtes individuel syndighed hos enkelte præster. Andre søgte strukturelle årsager i bl.a. den af pave Frans meget kritiserede klerikalisme, altså forestillingen om at præster gennem deres ordination bliver særligt ophøjede mennesker med ret til respekt, lydighed og anden særbehandling af “almindelige” kristne.
Flere indflydelsesrige kirkeledere pegede på, at der dels er behov for en fælles forståelse og erkendelse af problemets omfang. Sexovergreb på mindreårige er et systemisk problem i alle katolske menigheder over hele verden. Den praktiske imødegåelse inkluderer både tiltag på det individuelle plan med bedre udvælgelse af præstekandidater, anmeldelser til politiet af anklager og beredskabsplaner dels en gennemtænkning af kirkens grundlæggende teologi omkring præsteskab, hierarki og ledelse.
Alle katolikker verden over må derfor afvente, hvorledes de respektive bispekonference vil udmønte modstanden mod sexovergreb i kirken og skabe en kirke, som både er tro mod Kristus og er et trygt hjemsted for Kristi disciple.
Dokumentation fra Vatikanet:
https://www.pbc2019.org/home
http://www.vatican.va/resources/index_en.htm