Aktiv dødshjælp som social foranstaltning

I Canada har man siden 2016 haft vidtgående mulighed for at anvende assisteret selvmord eller direkte aktiv dødshjælp. I en ny artikel i The new Atlantis gøres erfaringerne op, og de ser skræmmende ud.

Omfanget og årsagsgrundlaget er blevet større end ventet. I 2021 blev der i Canada foretaget 10.064 dødshjælp, mens der i Californien, som har nogenlunde samme lovgivning og samme befolkningsstørrelse, blev foretaget 486 dødshjælp. Årsagerne til, at mange søger om at blive aflivet ved indsprøjtning foretaget i eget hjem af en læge, har bredt sig fra at dreje sig om uafvendeligt døende eller smerteforpinte tilstande til at dreje sig om sociale og psykiske forhold. Mange af tilfældene skyldes fattigdom, så man f.eks. ikke kan betale huslejen eller andre løbende udgifter, manglende adgang til eksisterende helbredsmæssige behandlingsmuligheder eller blot ønsket om ikke at være andre til last. Fra marts 2023 vil også psykisk lidelse i sig selv give adgang til dødshjælp, og der er nu lægeligt forslag om at udvide adgangen til aflivning også til mindreårige helt ned til spædbørnsalderen.

Erfaringerne fra Canada viser, at de mangeårige advarsler mod at indføre ret til dødshjælp i selv et relativt rigt og civiliseret land med kristen baggrund, bør tages meget alvorligt. Aktiv dødshjælp er uværdig både for den døende og for dem skal udføre aflivningen. Et samfund der i vidt omfang bruger aflivning som behandling af sociale og helbredsmæssige problemer, er endt i et amoralsk barbari uden nogen legitimitet.

John-Erik Stig Hansen /6. marts 2023

Kilde:

https://www.thenewatlantis.com/publications/no-other-options