Med rundskrivelsen Laudato Si’ i 2015 fra pave Frans trak paven den katolske kirkes holdning til klimaudfordringerne skarpere op. Der er nærmest tale om en revolution i kirkens sociale lære, som hermed placerer det kristne natursyn i centrum af forpligtelsen til omsorg for skaberværket.
Allerede inden Kristus var på Jorden og viste, at Gud står solidarisk med sin skabning og deler vores vilkår og skæbne, var mange klar over betydningen af naturen som aftryk af Skaberen (Visd. 13, 1-9). Også kort efter Kristi død og opstandelse var man klar over, at udforskning af naturen og betragtning af skaberværkets skønhed gav mulighed for at erkende Skaberen (Rom. 1, 19-20).
Gennem de sidste godt 50 år har paverne i særlig grad fremhævet den kristne pligt til at værne om naturen i bred forstand og beskytte den mod menneskers overgreb. Grådighed og tankeløshed har desværre i nogen grad præget den industrielle udvikling og udgør nu en overhængende trussel mod Jorden klima, dens biodiversitet og dens gudskabte tegnværdi.
Den hellige Frans af Assissi ville givetvis sympatisere med de mange anstrengelser på at løfte det kristne ansvar overfor den Jord, vi alle er rundet af, og som giver os alle mulighed for at nærme os vores Skaber i erkendelse og handling.
Laudato Si’ – Powerpoint resumé af encyklika fra 2015 af pave Frans om klima og kirke
Laudato Si’ – website