Skærtorsdag, 28. marts 2024
I tiden efter COVID-19 epidemien, hvor deling af nadverkalken var ophævet, er der åbnet op for, at messedeltagere kan modtage både den konsekrerede hostie og den konsekrerede vin under den katolske messes nadverhandling. I katolsk forståelse er nadverhandlingen en gentagelse af Jesu forvandling af brød og vin til sit legeme og sit blod under det sidste måltid sammen med sine disciple. Under messens nadverliturgi sker en lignende forvandling af brød og vin, hvorved Gud træder ind i menighedens samtidige, materielle virkelighed, og det således konsekrerede brød og vin udgør den katolske kirkes helligste sakramente.
Brødet forefindes almindeligvis i form af små skiver, hostier, hvoraf hver nadvergæst modtager en enkelt i fremstrakt hånd til umiddelbar indtagelse eller på fremstrakt tunge. Vinen findes i et fælles bæger, en kalk, som præst, ministranter og hver enkelt nadvergæst drikker af eller dypper den forinden modtagne hostie i.
Uddelingen af vinen foretages af en kommunionsuddeler, som står med bægeret og en ren klud. Nadvergæsten modtager kalken og drikker en smule eller dypper sin hostie og giver kalken tilbage til kommunionsuddeleren, der aftørrer ydersiden på kalken, dér hvor nadvergæsten har drukket af den, inden kalken gives til næste nadvergæst.
Formentligt på baggrund af de infektionshygiejniske tiltag under COVID-19 epidemien, der skyldtes et luftbårent coronavirus, er der rejst spørgsmål om mulig infektionsrisiko ved fælles nadverkalk og den anvendte procedure. Spørgsmålet kan besvares lægefagligt ud fra såvel en mikrobiologisk som en infektionsmedicinsk vurdering. Den samlede risiko skal yderligere vurderes ud fra hensynet til respekten for det hellige sakramente.
Eksperimentelle undersøgelser af bakteriel forekomst på bægre af sølv, guld eller keramik efter flere raske menneskers anvendelse som drikkekar har påvist en række bakterier på bægrets rand. Der var tale om mikroorganismer, som forekommer naturligt i munden og på genstande eller overflader, der bruges af mennesker. Aftørring med en ren klud nedsatte den beskedne forekomst af bakterier yderligere[1].
Undersøgelser af nadvergæster, der modtog både hostier og vin dagligt, påviste ingen øget forekomst af infektionssygdom sammenlignet med mennesker, der ikke modtog nadver[2]. Tilsvarende har det ikke været muligt at finde opgørelser, der påviser, at hyppig nadverdeltagelse og indtagelse af konsekreret vin efter øvrige nadvergæsters anvendelse, således som det typisk sker for præsten, skulle medføre infektion[3]. Præster, ordensfolk og andre hyppige nadvergæster fremstår i øvrigt ikke som mere syge end andre befolkningsgrupper.
Andre procedurer ved indtagelse af den konsekrerede vin fra fælles kalk inkluderer dypning af brødet i vinen, hvilket kan reducere mængden af overførte mikroorganismer[4]. Denne procedurer medfører dog mulighed for at overføre bakterier og virus fra fingrene til vinen, der efterfølgende indtages af andre nadvergæster, og der vil så kunne overføres andre bakterietyper, end hvad der normalt forekommer på munden (mulig fæco-oral smitte). Aftørring med en klud på indersiden af kalken vil afsætte yderligere mikroorganismer og opsuger desuden konsekreret vin i kluden, hvilket i sig selv vil kompromittere respekten for det hellige sakramente.
Konklusion
Der er ikke øget smitterisiko ved brug af fælles nadverkalk under den katolske messe under forudsætning af, at nadvergæster med tegn på infektion (fx feber, hoste, løbende næse, diaré, læbesår eller lignende sygdomstegn) afstår fra at modtage den konsekrerede vin[5].
Det bør understreges, at hverken dypning af hostien i vinen, rotation eller aftørring af kalken – og slet ikke på indersiden – nedsætter infektionsrisikoen væsentligt, snarere tværtimod. Kluden kan om nødvendigt bruges til aftørring af læbestift e.l. på kalkens rand, men er primært egnet til evt. optørring af spild og til aftørring af kalken efter tømning og skylning med vand efter nadverhandlingen.
John-Erik Stig Hansen, læge, dr.med.
Formand, Katolske Læger i Danmark
[1] Hobbs B et al. Experiments on the communion cup. J Hyg (Lond) 1967;65:37-48.
[2] Managan L et al. Risk of infectious disease transmission from a common communion cup. Am J Infect Control 1998;26:538-9
[3] Spantideas N et al. COVID-19 and Holy Communion. Public Health 2020;187:134-5
[4] LaGrange Loving A. A controlled study on intinction: a safer alternative method for receiving Holy Communion. J Environ Health 1995;58:24-8
[5] Pellerin J et al. Infections associated with religious rituals. Int J Infect Dis 2013;17:e945-8