I muren ved Klareboderne 1 i det centrale København findes en mindetavle over en dansker, Niels Stensen, hvis hellighed fremhæves af den katolske kirke til inspiration for os andre.
Niels Steensen var en af de største danske videnskabsmænd nogensinde. Han blev født i 1638 som søn af en guldsmed, og hans grundholdning var allerede fra studieårene at stille spørgsmålstegn ved, hvad hans lærere og omgivelser fortalte. Han påbegyndte tidligt grundige anatomiske studier, der meget hurtigt førte til nye banebrydende opdagelser. Hans videnskabelige fremgangsmåde var revolutionerende og er først i de sidste hundrede år blevet almindeligt accepteret: Grundig observation er forudsætningen for sand forståelse, der skal føre os til en højere erkendelse.
Niels Steensen foretog flere studierejser i Europa. Hans store nysgerrighed førte til, at han beskrev helt grundliggende videnskabelige forhold ikke bare inden for anatomien men også krystallografien og geologien, som han regnes for grundlægger af. Hans fordomsfri tilgang medførte, at han straks indså betydningen af forhold, som aldrig tidligere var blevet forstået. Når han fandt forstenede hajtænder i bjergegne, så forstod han, at der engang måtte have været hav dér, og at Jorden ikke altid havde set ud, som den gør nu. Når hjertets struktur ved nøje eftersyn viste sig at være en muskel, så måtte det være en pumpe, der fører blodet rundt, og ikke sjælens sæde.
Niels Steensen var allerede fra studieårene klar over, at naturens skønhed, som betog ham dybt, var en afspejling af dens Skaber. For ham var sand naturvidenskabelig indsigt en vej til at forstå Gud. Hans fordomsfri tilgang gjorde, at han også undersøgte de grundliggende religiøse spørgsmål på egen hånd, og efter nøje studier og overvejelser konverterede han og blev optaget i den romersk-katolske kirke. Den samme stræben efter at tjene Gud, som lå til grund for hans videnskabelige aktivitet, førte ham til at blive præst og siden biskop for Skandinavien og Nordtyskland. Her arbejdede han især for de fattigste medlemmer af de spredte katolske menigheder, og han revsede dovne og velhavende præster.
Niels Steensen døde 25. november 1686, og han er begravet i San Lorenzo kirken i Firenze. Han blev saligkåret (dvs. anerkendt som lokalhelgen i Danmark og Nordtyskland) af Johannes-Poul II i 1988.
*
Niels Steensens segl viser et kors, der gror ud af et hjerte. Seglet symboliserer enheden mellem tro og videnskab.
*
Skønt er det, vi ser
skønnere det, vi forstår
allerskønnest dog det, vi ikke fatter
Steensen kommentar ved en offentlig dissektion af et kvindelig i København
*
Yderligere læsning:
Hans Kermit: “Niels Steensen. Naturforsker og helgen”, Ravnetrykk 1998.
Miriam Mortensen: “Skønnest af alt”, Katolsk Forlag 1993.